Alle indlæg af Ihwar

Hvad er vikingekampsport?

Vikingekamp er en kampsport.
Det er en kontaktsport.
Ikke mindst er det et fællesskab.

Økse, sværd, sax, spyd, skjold. Valget er den enkelte krigers. Teknikken er gammel, mere end 1000 år, og alt kamp og udstyr er baseret på det.

Sporten kan opdeles i 3 grupper:

  • Én mod én (individuel kamp)
  • Hold (linjekamp)
  • Showkamp (for publikum)

Reglerne for linje- og individuel kamp er de samme, med hits og kills, mens showkamp er en opstillet forestilling med teatralsk udgang.
I Ihwar har fokus indtil videre ligget på individuel og linjekamp, men for de interesserede vil der også være mulighed for showkamp. Formålet med showkamp er at komme ud og formidle vikingetiden til f.eks. skoler, ungdomsklubber og på museer m.m.
Målet med individuel og linjekamp er at komme til markeder og kæmpe med andre kampgrupper og dele interessen for kampen og vikingetiden.

Lær meget mere om sporten og om os: Kom til træning

Se også: Hvor og hvornår træner vi?
Og: Hvornår kan jeg starte?

Hvornår kan jeg starte?

Prøv vikingekamp

Hvis du gerne vil prøve vikingekamp skal du blot møde op til én af vores træninger.

Se: Hvor og hvornår træner vi?

Her vil én af de øvede kæmpere instruere dig og hjælpe dig godt i gang. Herefter forelægger der et træningsprogram som strækker sig over flere træninger. Det munder ud i at man bliver “godkendt til kamp” så man kan deltage i stortræninger (med mange andre grupper) i foråret, og markeder i sommeren.

Men hvis du blot har lyst til se hvad vi laver, er du altid velkommen til at komme og kigge og få en snak.

Se også: Hvad er vikingekampsport?

Sæsonstart

Udover ovenstående har vi sæsonstart den første tirsdag i august hvor vi starter nye hold den første tirsdag i august. Her vil der være et anderledes træningsprogram som netop er tiltængt en samlet gruppe af begyndere. Holdet vil bliver trænet af vores mentorer.
Der kommer en dato her, og på vores facebook side når vi kommer tættere på.

Men hvis du har lyst til se hvad vi laver, er du altid velkommen til at komme og kigge og få en snak.

Hvad koster det at være medlem?

Når du starter vil der ikke være udgifter den første måned. Det udstyr du skal bruge kan du låne af Ihwar.  Der vil være “bløde” handsker, samt træningsvåben af træ.

Efter den første måned forventes det at du har taget stilling til hvorvidt du ønsker at være medlem, og at du snarest herefter får eget udstyr. Der vil være masser af hjælp at hente hos de andre medlemmer, da der er mange der selv laver deres udstyr, og har erfaring de gerne deler ud af.

Der betales kontingent halvårligt (1. november og 1. maj).
Foreningen har 2 typer medlemskab:

Aktiv kriger – Kontingent kr. 300,00 pr. halve år.

  • Har ret til deltagelse i alle foreningens aktiviteter.
  • Som udgangspunkt 1. prioritet til pladsbegrænsede arrangementer.
  • Har stemmeret.

Aktiv ikke kæmpende – Kontingent kr. 175,00 pr. halve år.

  • Har ret til officielle Ihwar markeds- og formidlings arrangementer.
  • Som udgangspunkt 2. prioritet til pladsbegrænsede arrangementer.
  • Har stemmeret.

Hvor og hvornår træner vi?

Træningstider

Vi træner fast hver tirsdag kl. 18:00-21:00 og nogle gange længere hvis folk har lyst til det.
I sommerferieperioden bliver der opfordret til at træne når folk har lyst, men det foregår udendørs.
For dem der er øvede, er der mulighed for at tage til flere andre kampgruppers ugentlige træninger, f.eks. Ask i Århus.

Derudover er der grejdage efter ønske og behov, hvor vi lapper gammelt udstyr og laver nyt.

Man er altid velkommen til at dukke op til en træning blot for at høre mere om sporten og Ihwar

Se også: Hvad er vikingekampsport?
Og: Hvornår kan jeg starte?

Hvor træner vi?

Vesterkærets Skole
Skydebanevej 1, 9000 Aalborg

Gå bag om skolen igennem skolegården, og hen til den midterste røde bygning til højre længst væk fra indganen. Der hænger et skilt med vores logo på enden af bygningen ud mod gården.

Ved siden af vores træningslokalerne har vi et opbevaringsrum i kælderen, hvor der er mulighed for at have f.eks. skjolde og stagevåben til at stå.