Hvornår kan jeg starte?

Prøv vikingekamp

Hvis du gerne vil prøve vikingekamp skal du blot møde op til én af vores træninger.

Se: Hvor og hvornår træner vi?

Her vil én af de øvede kæmpere instruere dig og hjælpe dig godt i gang. Herefter forelægger der et træningsprogram som strækker sig over flere træninger. Det munder ud i at man bliver “godkendt til kamp” så man kan deltage i stortræninger (med mange andre grupper) i foråret, og markeder i sommeren.

Men hvis du blot har lyst til se hvad vi laver, er du altid velkommen til at komme og kigge og få en snak.

Se også: Hvad er vikingekampsport?

Sæsonstart

Udover ovenstående har vi sæsonstart den første tirsdag i august hvor vi starter nye hold den første tirsdag i august. Her vil der være et anderledes træningsprogram som netop er tiltængt en samlet gruppe af begyndere. Holdet vil bliver trænet af vores mentorer.
Der kommer en dato her, og på vores facebook side når vi kommer tættere på.

Men hvis du har lyst til se hvad vi laver, er du altid velkommen til at komme og kigge og få en snak.

Hvad koster det at være medlem?

Når du starter vil der ikke være udgifter den første måned. Det udstyr du skal bruge kan du låne af Ihwar.  Der vil være “bløde” handsker, samt træningsvåben af træ.

Efter den første måned forventes det at du har taget stilling til hvorvidt du ønsker at være medlem, og at du snarest herefter får eget udstyr. Der vil være masser af hjælp at hente hos de andre medlemmer, da der er mange der selv laver deres udstyr, og har erfaring de gerne deler ud af.

Der betales kontingent halvårligt (1. november og 1. maj).
Foreningen har 2 typer medlemskab:

Aktiv kriger – Kontingent kr. 300,00 pr. halve år.

  • Har ret til deltagelse i alle foreningens aktiviteter.
  • Som udgangspunkt 1. prioritet til pladsbegrænsede arrangementer.
  • Har stemmeret.

Aktiv ikke kæmpende – Kontingent kr. 175,00 pr. halve år.

  • Har ret til officielle Ihwar markeds- og formidlings arrangementer.
  • Som udgangspunkt 2. prioritet til pladsbegrænsede arrangementer.
  • Har stemmeret.