Sidebemærkninger

Hvad er vikingekampsport?

Vikingekamp er en kampsport.
Det er en kontaktsport.
Ikke mindst er det et fællesskab.

Økse, sværd, sax, spyd, skjold. Valget er den enkelte krigers. Teknikken er gammel, mere end 1000 år, og alt kamp og udstyr er baseret på det.

Sporten kan opdeles i 3 grupper:

  • En mod en (individuel kamp)
  • Hold (linjekamp)
  • Showkamp (for publikum)

Reglerne for linje- og individuel kamp er de samme, med hits og kills, mens showkamp er en opstillet forestilling med teatralsk udgang.
I Ihwar har fokus indtil videre ligget på individuel og linjekamp, men for de interesserede vil der også være mulighed for showkamp. Formålet med showkamp er at komme ud og formidle vikingetiden til f.eks. skoler, ungdomsklubber og på museer m.m.
Målet med individuel og linjekamp er at komme til markeder og kæmpe med andre kampgrupper og dele interessen for kampen og vikingetiden.

Lær meget mere om sporten og om os: Kom til træning!
Vi træner hver tirsdag på Vesterkærets skole i Aalborg 19:00-22:00